Nyheder

Nyheder 2012
Nyheder 2011
Nyheder 2010

Nyheder 2009
Nyheder 2008

 

 


2009

Eliteprøve 2009 - Darfys Barbette vandt

I weekenden den 12. og 13. december var vi til eliteprøve på Mattrup Gods.

32 ekvipager var kvalificeret til at deltage. Af disse mødte 27 op på dag 1.

3 erfarne dommere skulle dømme os, nemlig Torben Poulsen, Carsten Andersen og Jon Andersen, og prøveleder var ligeledes en erfaren dame, nemlig Ulla Lindner.

På dag 1 var der 5 såter i forskellige terænner. Dommerne dømte hårdt og konsekvent - som de sagde ved parolen om morgenen var målet at finde en elitevinder, og på denne prøve skulle arbejdet være i top for at fortsætte. Ved dagens afslutning var der 10 ekvipager tilbage, herunder Elvira, som havde haft 3 apporteringer. Desværre fortsatte Dina og Grace ikke. Marianne var tilfreds med dagens arbejde.

Ved vildtparaden fik vi oplyst, at der var 83 fasaner i alt. Skytterne valgte Darfys Barbette som dagens bedste hund.

Spændingen var stor på dag 2. Elvira startede prøven rigtig godt ved at eyewipe en anden hund. Super start. Men på næste såt gik det galt. Elvira skulle hente en fugl 300 meter ude på en åben mark. Fuglen var blevet anvist, og Elvira løb i den rigtige retning. Desværre blev fuglen aldrig fundet af Elvira, til trods for at hun efter sigende flere gange var i området. Da fuglen lå i en hjulspor, var færtforholdene åbenbart meget svære. Herefter blev hund nr. 2 bedt om at hente fuglen. Denne fandt den heller ikke. Først da 2. elitevinder Seahill High Wind Twister blev bedt om at løse opgaven, kom fuglen hjem. Lars Mejlby dokumenterede, at han var i stand til at fastholde fuglens præcise placering.

Nu var der 6 hunde tilbage.

Efter finalesåten og en god frokost blev resultatet offentliggjort:

1. elitevinder: DKBRCH DKJCH Darfys Barbette

2. elitevinder: DKJCH Seahill High Wind Twister

3. elitevinder: Seahill High Wind Phiphi

4. elitevinder: DKJCH Bierspool Blackbill of Lakedown

Udm: NOJCH DKBRCH Searover Kits Duke

Vi ønsker til lykke til alle.

Se vinderen på følgende link:

Eliteprøve 2009


Dagmar er drægtig

Vi er nu sikre på, at Dagmar er drægtig. Efter planen skulle hun få hvalpe den 31. december.

For yderligere oplysninger om dette kuld klik her.


Succes i Sverige

Fredag den 4. december deltog Trompeterbakkens Gina v/Jacob Frank i en vinder A-prøve i Sverige. Dagen forløb godt, og de kunne køre til Danmark med en 1. præmie og hæderspris (svarer til det danske CK). Vi ønsker til lykke.

En vinderklasse-prøve i Sverige bedømmes som en kvalitetsbedømmelse. Dvs. man kan opnå en 1. præmie, 2. præmie, 3. præmie eller 0. Hvis man opnår en 1. præmie, kan man endvidere få en hæderspris, som er en indikation på, at præstationen har været helt i top.


Succes ved Coupe d'Europe

Coupe d'Europe blev afholdt den 28. og 29. november på Brahetrolleborg Gods.

12 nationer stillede med et hold.

Danmark var repræsenteret ved Waterfriend Overawe & Danny Fraser, Bella & Birger Hansen, Trompeterbakkens Dina & Jan Lorenzen, Seahill High Wind Twister & Lars Mejlby.

På 1. dagen blev der afholdt 2 semifinaler, og de danske hunde klarede sig som følger:

Waterfriend Overawe & Danny Fraser: Good

Bella & Birger Hansen: Very good

Trompeterbakkens Dina & Jan Lorenzen: Excellent og 2. vinder med reservecacit

Seahill High Wind Twister & Lars Mejlby: Very good

På 2. dagen deltog kun de hunde, der på 1. dagen havde opnået very good eller excellent. Dvs. 3 danske hunde deltog på prøven søndag. Af disse blev Trompeterbakkens Dina & Jan Lorenzen 1. vinder med cacit.

Det danske hold opnåede en samlet placering som nummer 3.

Trompeterbakkens Dina & Jan Lorenzen fik derudover æresprisen for den mest vindende ekvipage.

 

Fotograf: Jagthundefotografen

For yderligere oplysninger om resultatet klik her: Coupe d'Europe 2009


1. præmie i Sverige

Den 5. november deltog Trompeterbakkens Dina og Jan Lorenzen på en A-prøve i Sverige.

Som den eneste ekvipage fik de en 1. præmie.

Det betyder, at Dina nu også er svensk jagtchampion, når papirarbejdet er sendt ind.

Vi ønsker til lykke.


3 Trompeterbakken hunde nu kvalificeret til eliteprøven 2009

Med det seneste A-prøve resultat er følgende 3 Trompeterbakken hunde kvalificeret til dette års eliteprøve: Dina & Jan Lorenzen, Grace & Thorleif Rigenstrup, Elvira & Marianne Ankjær.


A-prøve resultat

På A-prøve afholdt den 27. oktober på Saltofte Gods blev 2 Trompeterbakken hunde vinderplaceret: Trompeterbakkens Guy & Anders Mølgaard blev 3. vinder og Trompeterbakkens Grace & Thorleif Rigenstrup blev 2. vinder med ck og certificat. Prøven blev vundet af Lucky Labrador's Happpy Gaby Tequila & Maria Nielsen. Vi ønsker til lykke.


Det danske hold til Coupe d'Europe nu udtaget

Så har holdkaptajn Kai Lübcke udtaget det hold, som skal repræsenterer Danmark ved Coupe d'Europe, som afholdes den sidste weekend af november i Danmark.

Holdet består af følgende: Trompeterbakkens Dina & Jan Lorenzen, Waterfriend Overawe & Danny Fraser, Bella & Birger Hansen, Seahill High Wind Twister & Lars Mejlby. Reserve er Trompeterbakkens Elvira & Marianne Ankjær.

Vi glæder os til at følge det danske hold og ønsker det knæk og bræk.


Resultat fra international prøve

På den internationale prøve afholdt den 7. oktober på Bognæs opnåede Trompeterbakkens Dina v/Jan Lorenzen excellent og blev også 3. vinder. Prøven blevet vundet af Sea-Croft Enya v/Birgitta Bernadotte.

På samme prøve opnåede Trompeterbakkens Gina v/Jackob Frank good. Til lykke til alle.


Elvira nu også nordisk jagtchampion

Som følge af Elviras prøveresultater i Danmark, Sverige og Norge, er hun nu blevet nordisk jagtchampion (NORDJCH).


Working test resultat

På årets sidste officielle working test, der blev afholdt ved Kolding den 26. september, stillede flere Trompeterbakken hunde op. Vi havde en rigtig god dag, hvor hundene blev præsenteret for 5 poster. Trompeterbakken hunde klarede sig som følger:

  • Trompeterbakkens Morgan ført af Lis Jensen bestod i begynderklasse.
  • Trompeterbakkens Gillian (kaldet Gabby) ført af Bent Hansen bestod i åben klasse.
  • Trompeterbakkens Elvira ført af Marianne Ankjær bestod i vinderklasse.
  • Trompeterbakkens Indy ført af Jørn Christensen bestod i vinderklasse og blev 5. vinder.
  • Trompeterbakkens Grace ført af Thorleif Rigenstrup bestod i vinderklasse og blev 4. vinder.

Flot afslutning på B-prøve og working test sæsonen 2009.


Interessant artikel om hundetræning i Jyllands-Posten den 22. september

Vi har netop læst en interessant artikel om hundetræning i Jyllands-Posten. Artiklen er skrevet af Kirsten Elley og har titlen "Lær gamle hunde nye kunster". Den er på side 6-7 i tillægget Puls.

En af pointerne i artiklen er, at du skal være en god chef for din hund. En god chef er en, der sætter grænser og giver hunden nogle spændende opgaver. "Hunde er ikke lydige for din skyld, men for deres egen. De går efter succesoplevelsen".

En for os ny term bliver også præsenteret, nemlig føreropmærksomhed. En god term, der beskriver, hvad hundetræning også er.

Vi kan varmt anbefale, at du læser artiklen, som indeholder mange god fif.


Working test

På den officielle working test afholdt den 12. september i Midtjylland, hvor Marianne også var dommer, bestod Trompterbakkens Morgen testen i begynderklasse. Derudover blev Morgan, som føres af Lis Jensen, 4. vinder i begynderklassen. Godt gået. Vi ønsker til lykke. På posten, som Marianne dømte, scorede Morgan & Lis top point, nemlig 20.


Bruttoholdet til Coupe d'Europe nu udtaget

I år afholdes Coupe d'Europe i Danmark i den sidste weekend i november. Hvert land kan stille med et hold bestående af 4 ekvipager.

Da der naturligivs er stor interesse blandt de danske markprøvedeltagere for at deltage på det danske hold , er der blevet udtaget et bruttohold bestående af følgende:

Inderøens Joy & Carsten Christensen, Trompeterbakkens Dina & Jan Lorenzen, Waterfriend Overawe & Danny Fraser, Bella & Birger Hansen, Shootdog Houston & Jørgen Madsen, Seahill High Wind Twister & Lars Mejlby, Trompeterbakkens Elvira & Marianne Ankjær.

Den endelige udtagelse foretages af Flemming Roed, som i år er holdkaptajn.


Workting test resultat

På officiel working test den 5. september i Nordjylland bestod Trompeterbakkens Morgan og Lis Jensen testen. Ydermere blev de 2. vinder i begynderklasse. Flot.

På samme prøve deltog Trompeterbakkens Katrine og Thorleif Rigenstrup i åben klasse. De bestod også testen.

For at bestå en working test skal ekvipagen ha' opnået mindst 50% af de mulige point - og må ikke få 0 point på en post.

I Nordjylland bestod testen af 6 poster.


B-prøve resultat

På B-prøve den 29. august på Samsø deltog Trompeterbakkens Dina og Jan. Også denne prøve vandt de med CK. Flot.


Trompeterbakken hunde på prøve i Norge - Elvira blev norsk jagtchampion

Ved en tilfældighed blev vi den 9. august gjort opmærksomme på, at vi kunne stille vore hunde på en prøve i Bergen - en prøve, hvor vi kunne deltage fredag, lørdag og søndag i den norske vinderklasse. - Efter megen kort overvejelse - bl.a. skulle Thorleif afmelde både Katrine og Grace på B-prøven den 22. august ved Tørning Mølle, besluttede vi at tilmelde henholdsvis Elvira og Grace.

Fredag den 21. august opnåede Elvira en 1. præmie i vinderklassen og blev dermed norsk jagtchampion qua sine resultater som dansk brugs- og jagtchampion. Ligeledes opnåede Grace en 1. præmie fredag.

Lørdag gik det rigtig godt for Elvira. Hun løste opgaverne til ug og lå til at få endnu en 1. præmie. På den sidste opgave tog Elvira forkert dummy, så slutresultatet blev ingen præmie.

Derimod gjorde Grace og Thorleif det rigtig godt også lørdag. Denne dag opnåede Grace også en 1. præmie samt en hæderspris. - Så spændingen var stor søndag. Hvis Grace fik en 1. præmie søndag, ville også hun blive norsk jagtchampion.

Ved søndagens afslutning fik hun tildelt en 2. præmie for sin indsats på en prøve, der var meget krævende, herunder forudsatte, at hun skulle svømme 7 gange over på den anden side af søen (mellem 80 og 150 meter den ene vej) og tilbage igen. Der blev nemlig kastet 14 dummier til de 2 hunde, der var under afprøvning. Hver ekvipage skulle hente 7 af disse - dommeren forventede altså, at hund og fører kunne huske 7 dummier ud af de 14, der blev kastet på den anden side af søen og på land.

Da Elvira slet ikke var i pels oven på sit kuld hvalpe, valgte Marianne at trække Elvira fra prøven.

Samlet set fik Thorleif og Grace præmien for den mest vindende ekvipage over de 3 dage.

Og Thorleif er fast besluttet på at stille Grace igen i Norge. De mangler en første præmie for at blive norsk jagtchampion.

Under menupunktet Diverse ovenfor er der nu et link til billeder fra prøvedagene i Bergen.


Trompeterbakkens Dina kvalificeret til eliteprøven

Trompeterbakkens Dina v/Jan Lorenzen vandt i vinderklassen - og fik tildelt ck - på B-prøve den 22. august ved Tørning Mølle. Med denne vinderplacering kvalificerede Dina og Jan sig til dette års eliteprøve. Til lykke.

Det betyder, at 2 Trompeterbakken hunde nu er kvalificeret til eliteprøven 2009, nemlig Dina og Elvira.


Certifikat til Trompeterbakkens Guy

På B-prøve den 16. august i Nordjylland blev placeringerne i vinderklasse som følger:

1. vinder med ck: DKJCH DKBRCH Bella v/Birger Hansen; 2. vinder med ck og cert: Trompeterbakkens Guy v/Anders Mølgaard; 3. vinder Eos v/Niels Nielsen; 4. vinder Lærkereden's Nøkke v/Ove Simonsen.

Da 1. vinder med ck var fuldcertet, gik certifikatet til Guy. Det er det første certifikat, Guy og Anders har opnået, så første skridt er taget mod en championtitel. Vi ønsker til lykke.


Trompeterbakkens Elvira nu også svensk champion

På B-prøve afholdt på Hunneberg i Sverige den 2. august opnåede Elvira en 1. præmie i vinderklassen og blev også dagens bedste hund.

Da Elvira er dansk brugs- og jagtchampion, betød denne præmiering, at Elvira nu også er svensk jagtchampion.


Trompeterbakkens Komet 1. præmie i åben klasse

På B-prøve afholdt den 1. august på Fyn opnåede Trompeterbakkens Komet v/Poul Bundgaard en 1. præmie. De er dermed kvalificeret til at stille i åben klasse på A-prøver. Et stort til lykke.


Labrador vandt jysk racedyst apportering 2009

Dysten blev afholdt den 26. juli i Viborg.

Ved dysten var de forskellige jagthunderacer repræsenteret.

Hver race stillede med 3 ekvipager.

Hver ekvipage skulle gennemføre 3 poster: Vandapportering, kaninapportering og dueapportering. Ved hver post blev tildelt maks 10 point.

Efter de indledende poster blev der afholdt en matchning for de ekvipager, der havde det samme pointtal.

Ved dagens afslutning blev labrador kåret som det bedste ikke stående hold. Holdet var repræsenteret ved: Mira og Freddy Jensen; Lochiness Captain Jack Sparrow og Per Yttrup; Trompeterbakkens Elvira og Marianne Ankjær.

Per og Jack Sparrow blev ydermere kåret som den bedste ikke stående individuel og prøvens bedste hund. Flot.


B-prøve resultat

På B-prøve den 26. juli i Midtjylland opnåede Trompeterbakkens Katrine v/Thorleif Rigenstrup en 1. præmie i begynderklasse. Katrine er dermed kvalificeret til at deltage i åben klasse på B-prøve.


Nye billeder af hvalpe efter Elvira

Elviras hvalpe er nu 7 uger gamle, og vi har lagt nye billeder ind af dem på siden med hvalpe.


Nye billeder af hvalpe efter Elvira

Vi har nu lagt nye billeder ind på siden med Elviras hvalpe, der nu er 5 uger gamle. De vokser og bliver frækkere og frækkere.


N-kuldet er rejst hjemmefra

Nye billeder af hvalpene er lagt ind under siden med N-kuldet, se ovenfor under Opdræt.

Hvalpene er også blevet 8 uger. Det betyder, at de nu er flyttet hjem til deres nye familier. Der er blevet så stille hos os.


IWT 2009

Torsdag kørte Thorleif sammen med Steen Ludvigsen og Bo Northoff Jensen og deres hunde til Holland for at deltage i den internationale workingtest IWT 2009. Det er en 2 dages prøve med hold fra de fleste europæiske lande. Danmark er repræsenteret med 4 hold.

For yderligere oplysninger om denne prøve se følgende link: IWT 2009.


Hvalpesiden er ajourført

Så har vi endelig fået skrevet noget mere og sat nogle flere billleder ind på både Elviras og Empress kuld. Klik under hvalpe ovenfor.


Skinner's Cup 2009

Torsdag den 21. maj tog Thorleif og Grace til England sammen med 4 andre retriever personer med hunde. Formålet var at deltage i Skinner's Cup, som bliver afholdt den 24. og 25. maj.

Rapporter fra den første prøvedag er positive.

Danmark er repræsenteret ved følgende: Bo Northoff Jensen & Majlunds Black Bailey, Steen Ludvigsen & Thirsgaards McAllen, Danny Fraser & Waterfriend Overwaw, Thorleif Rigenstrup & Trompeterbakkens Grace. Thomas Plamboeck & Hillus Powell er med som reserve.


Oplysninger om Elviras kuld

Så har vi fået ajourført hvalpesiden med oplysninger om Elviras kuld. Klik her.


Billeder af Empress + hvalpe - 3. uge

Hvalpedagbogen er blevet opdateret, og nye billeder er lagt ind på hvalpesiden. Klik her hvalpe09.


Elvira har fået hvalpe

Fredag den 15. maj fødte Elvira 7 sorte hvalpe, 2 tæver og 5 hanner. Fødslen gik godt, og hun passer hvalpene perfekt.


Billeder af mor + hvalpe - 2. uge

Så har vi lagt nye billeder ind af Empress med hvalpe. Klik her hvalpe09.


Workingtest den 10 maj

På denne workingtest deltog Trompeterbakkens Grace ført af Thorleif Rigenstrup i vinderklassen. De blev 3. vinder. Klassen blev vundet af DKBRCH Majlunds Black Bailey.


Trompeterbakkens Gina får certifikat

På B-prøve den 9. maj fik Trompeterbakkens Gina ført af Jacob Frank sit første certikat på en B-prøve. Det første skridt mod at opnå brugschampiontitlen er dermed taget. Vi ønsker til lykke.


B-prøve-resultater

Den 9. maj deltog 2 Trompeterbakken hunde i vinderklassen. De klarede sig rigtig godt.

Trompeterbakkens Gina ført af Jacob Frank blev 2. vinder med CK og opnåede også certifikat. Dette fordi 1. vinder med CK, DKJCH DKBRCH NOJCH SEJCH NORDJCH Waterfriend Overawe (også kaldet Gypsy), var fuldcertet.

Trompeterbakkens Indy ført af Jørn Christensen fik på samme prøve en udmærkelse. De gennemførte med andre ord prøven, men kunne ikke blive vinderplaceret, da 4 andre hunde havde opnået flere point. Det var Jørn og Indys debut på en officiel vinderklasse.

Godt gået af begge hunde + førere. Vi ønsker til lykke.


Billeder af mor + hvalpe - 1. uge

Nu kan du se billeder af Empress med hvalpe. Billederne er taget i løbet af hvalpenes 1. leveuge. Klik her hvalpe09.


Empress har fået hvalpe

Empress fødte 7 sunde og raske hvalpe søndag den 26. april. - Alle har det godt.

Ikke mindst Marianne er stolt af Empress. Hun klarede alt omrking fødslen selv - så Empress' gener m.h.t. reproduktion er bare i orden.

For yderligere oplysinger om dette kuld se følgende link: hvalpe09.


DKBRCH DKJCH Trompeterbakkens Elvira vinder af Europa Cup pokalen 2008

På forårsmarkprøven i Region Midtjylland fik Elvira og Marianne overrakt vandrepokalen Europa Cup pokalen.

Denne pokal uddeles til den dansk-ejede retriever, som har opnået flest point på vinder A-prøver og vinder B-prøver i prøvesæsonen. Derudover skal hunden ha' bestået kvalifikationsprøven eller opnået good på en officiel udstilling. Endvidere skal hundens HD-status være officielt kendt, og hunden skal være fri for cateract og PRA. Altså en dygtig, smuk og sund hund.


Trompeterbakkens Indy bestået kvalifikationsprøve

Lørdag den 4. april bestod Indy kvalifikationsprøven. Til lykke med det. Det betyder, at han nu kan stille i vinderklasse på både B- og A-prøve, da han allerede har opnået 2 x 1. præmie på åben klasse B og A prøve.

 


Empress er nu drægtig

Nu er vi sikre på, at Empress er drægtig. Ifølge planen vil hun føde medio april. For yderligere oplysninger om dette kuld se her.


Elvira hjemme fra parring

Elvira er nu kommet hjem fra sig besøg hos den "udkårne" Charlie. Medio maj skulle hun gerne føde nogle sunde hvalpe. For yderligere oplysninger om denne parring se Hvalpe.


Elvira er kommet i løbetid

Så er DKBRCH DKJCH Trompeterbakkens Elvira kommet i løbetid. Hun vil blive parret i den kommende tid. Ifølge planen skulle hun føde hvalpe medio maj.


Empress er kommet hjem fra parring

Empress er nu kommet hjem fra sin parringsferie. Medio april skulle hun gerne føde nogle sunde hvalpe. - For yderligere oplysninger om denne parring se Hvalpe.


Empress er kommet i løbetid

Så er Tudorcourt Empress kommet i løbetid. Hun vil blive parret i den kommende tid. Ifølge planen skulle hun føde hvalpe ultimo april. - For yderligere oplysninger om denne parrig se Hvalpe.


 

Nu er vor hjemmeside også på engelsk.